Medicinpriser Viagra

Billigst. Et nyt pristjek blandt 24 OECD-lande placerer Danmark som landet med de laveste priser på kopimedicin, foran lande som Polen, Slovakiet, Ungarn og Tjekkiet. Foto: JACOB EHRBAHN.
Viagra og utallige andre typer medicin er blevet markant billigere.
Medicinpriserne er helt i bund i Danmark sammenlignet med andre lande.
Forbrugere med hang til Viagra-medicinen Sildenafil måtte knibe sig selv i armen, da patentet på de populære potenspiller udløb sidste sommer.
Med et slag kunne konkurrenterne kaste billige kopier på markedet i en vild kamp om markedsandele. Og på mindre end et halvt år styrtdykkede prisen fra 82 kroner per tablet til bare 4 kroner pillen. Et prisfald på ikke mindre end 95 procent.
Potenspillerne er blot ét eksempel blandt utallige. Patenter på populære lægemidler løber ud i stor stil i disse år, uden at der for alvor kommer nye til.
Det har banet vejen for et sandt dansk medicinmirakel.
Artiklen fortsætter efter annoncen.
Næsten halverede priser siden 2000.
På få år har Danmark placeret sig som et af verdens billigste lande, når det gælder priserne på receptpligtig medicin. Danmark er billigst i Norden og langt ud over Europas grænser. En udvikling skabt på ryggen af et boomende kopimarked og en benhård priskonkurrence på de stadig flere kopierede lægemidler, der fylder apotekernes hylder.
»Jeg mener, at vi også i international sammenhæng har knækket koden i Danmark og fundet en unik prismodel, der giver samfundet og forbrugerne nogle helt enorme besparelser«, siger Niels Kristensen, formand for Danmarks Apotekerforening.
Læs også: Billige kopier får medicinpriserne til at styrtdykke.
Nyhedsbrevet Alt du behøver vide fra morgenstunden er kun for abonnenter!
Med et digitalt abonement får du fuld adgang til hele politiken.dk, alle nyhedsbreve og e-avisen leveret hver aften.
Siden 2.000 er priserne på receptpligtige lægemidler næsten halveret. Det har givet de danske forbrugere en besparelse på 7 milliarder kroner i perioden, i takt med at dyre originale lægemidler er skiftet ud med kopier.
To tredjedele eller 68 procent af den medicin, danskerne køber på recept, er i dag kopimedicin.
Og det er netop priserne på kopimedicin, der bliver presset i bund i et helt særligt dansk prissystem, der har vist sig at være uhyre effektivt. Hver 14. dag lader Sundhedsstyrelsen nemlig alle kopiproducenter konkurrere vildt om retten til at forsyne hele markedet med netop deres kopimedicin de næste 14 dage.
Det er nemlig altid det billigste lægemiddel, der vinder auktionen, og det er dette præparat, der – som det eneste – kan sælges med fuldt offentligt patienttilskud og apotekets varme anbefaling.
Det giver auktionens vinder et de facto-monopol i 14 dage, hvorefter Sundhedsstyrelsen visker tavlen ren og starter forfra med en ny rå, storstilet auktion på alle medicinområder.
»Den danske prismodel er så snedigt indrettet, at producenterne har en stærk økonomisk interesse i at holde priserne så lave som muligt. Medicinbrugerne får nemlig kun fuldt tilskud til den medicin, som er billigst, og apoteket skal ifølge reglerne altid tilbyde kunden den billigste medicin. Det betyder, at den billigste variant af et bestemt lægemiddel vinder retten til at forsyne hele det danske marked for en periode. Og dermed er det uhyre attraktivt for producenterne at være billigst. Og det siger sig selv, at når priserne er i udbud hver 14. dag, konkurrerer producenterne intensivt på prisen«, fortæller Niels Kristensen:
Laveste priser i 24 lande.
Et nyt pristjek blandt 24 OECD-lande placerer Danmark som landet med de laveste priser på kopimedicin, foran lande som Polen, Slovakiet, Ungarn og Tjekkiet.
Et patent udløber typisk, efter at lægemidlet har været på markedet i 8-10 år, og så er tanken, at de forskningsbaserede medicinalvirksomheder skal udvikle nye patenter i denne periode. Men det sker ikke i samme tempo som tidligere, erkender Lægemiddelindustriforeningen Lif:
»Der er næppe noget land, hvor man får medicinen billigere end her i Danmark. Men selvom den danske model giver nogle økonomiske fordele for samfundsøkonomien og forbrugerne, er der også grund til at være bekymret«, siger Lif’s koncernchef, Ida Sofie Jensen. Hun peger på, at de store forskningsbaserede medicinalfirmaer i dag fortsat udvikler og raffinerer de eksisterende lægemidler, eksempelvis kolesterolsænkende medicin, så den i højere grad tilpasser sig den enkelte patients særlige behov.
Læs også: Hovedpinepiller koster mere end det tredobbelte efter nye regler.
»Men det danske system er jo skruet sådan sammen, at man giver tilskud til det billigste kopipræparat – og kun det. Der bliver ikke givet tilskud til nye, bedre og mere specialiserede varianter, der bliver udviklet efterfølgende«.
Mindre ansporing til at forske.
Derfor bliver det udsigtsløst for firmaer at forske og gøre medicinen endnu bedre, end den er, og det er farligt, mener Lif-chefen:
»Vi risikerer, at virksomhederne dropper deres forskningsafdelinger, og vi kan jo se, at den kliniske forskning, omsætningen og markedsandelene er faldet dramatisk for vore medlemmer i Danmark«.
Derfor anbefaler Lif en ændring af tilskudssystemet: Hvis ikke de billige tilskudsberettigede lægemidler virker for den enkelte patient eksempelvis efter tre måneder, skal patienten automatisk have tilskud til et andet, bedre og mere specialiseret produkt.
»Selvfølgelig skal det offentlige holde hus med pengene, og kan man købe billigt ind også af medicin, så skal man gøre det, men det er også vigtigt at sikre fremtiden, og det gør man ved også give plads til de nye og bedre produkter«, siger Ida Sofie Jensen og tilføjer: »Det kan godt være, at vi er gode til at gøre medicinen billig, når patenterne udløber, og at vi har skabt et lille dansk prismirakel på den baggrund – men hvis vi ikke begynder at bruge de nye produkter, vil vi jo blive et land, der kun har gammel billig medicin«.
Redaktionen anbefaler:
Læger skriver hundredvis af forkerte recepter hver dag.
Billige kopier får medicinpriserne til at styrtdykke.
Hovedpinepiller koster mere end det tredobbelte efter nye regler.
Sex og Samfund samler underskrifter ind for at sikre drenge gratis hpv-vacciner.
Danskere sparer en milliard kroner på kopimedicin.
Fattige dropper livsvigtig medicin.
Priser på p-piller svinger voldsomt.
Apotekere: Vi har advaret politikerne om skæve medicinpriser.
Bestil nu og få avisen leveret til din morgenkaffe i weekenden.
Lige nu: Prøv 4 uger for kun 199 kr.
Seneste fra sektionen.
Efter ti måneders forhandlinger: Styrket praktiserende læge skal på flere sygebesøg.
Faldende antal patienterstatninger rejser øjenbryn.
Nu er det officielt: Danmark har elimineret mæslinger.
’Ingen nye patienter’ truer lægen.
Din afføring afslører, om du kan tabe dig.
Mest læste.
Nu er det officielt: Danmark har elimineret mæslinger.
30 år efter indførelsen af mæslingevaccinen i Danmark er en af verdens mest smitsomme sygdomme nu elimineret herhjemme. Importeret smitte kan dog forekomme.
Af Lars Igum Rasmussen.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har netop meddelt, at Danmark har elimineret den måske mest smitsomme sygdom – mæslinger.
Præcis 30 år efter introduktionen af MFR-vaccinen i 1987.
»Det er en enormt god dag for os alle. Vi har nu bevis på, at vi tilhører det gode selskab«, siger Peter H. Andersen, afdelingslæge ved Statens Serum Instituts Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse.
33 ud af 53 europæiske lande, herunder Danmark, kan nu kaldes mæslingefri.
Venstre: Her er tre gode grunde til at tage børnechecken fra storbørnsfamilier.
Familiens budget skulle jo gerne hænge sammen også uden børnepengene, mener Venstre.
Af Per Munch.
Regeringen vil tage børnechecken fra de 20.000 familier, der ifølge Danmarks Statistik har 4 eller flere børn.
Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm forklarer hvorfor:
»Et: Der er en stordriftsfordel ved at have flere børn. Man skal ikke ud at købe barnevogn, skiftebord og babybadekar igen. To: Vi vil undgå, at man kan få børnecheck til 15-17 børn. Og tre: En finanslov handler ikke kun om at bruge, men også om at finansiere«.
»Vi har jo åbnet for sociale fritidspas, så man kan få tilskud til børnenes sport. De kan også få friplads i daginstitutioner, for det skal jo ikke gå ud over børnene. Men familiens budget skulle jo gerne hænge sammen også uden børnepengene«.
Storfamilie: Vi mister 73.695 kroner om året, hvis børnechecken beskæres.
Henrik Kristensen har 9 børn i alderen fra 4 måneder til 13 år. De har lyst hår, blå øjne og elsker – ligesom deres mor – kunstskøjteløb. Familien vil blive hårdt ramt, hvis regeringen og Dansk Folkepartis forslag om kun at give børnecheck til 2,75 barn per familie vedtages.
Af Per Munch.
De er ikke muslimer. De er ikke mormoner. De er ikke på bistandshjælp. De kan bare godt lide børn.
Så godt, at de har ni af dem installeret i små rum med sindrige skillevægge på førstesalen på spidsloftet i huset. Og de har indrettet sig med prioriteringer og fravalg, så det med en husstandsindtægt på 540.000 kroner om året er muligt at have så mange børn.
Men hvis regeringens forslag om at fjerne børnechecken for seks af deres børn bliver ført ud i livet, vil det sparke skamlen væk under familiens budget. Se moderen Michelle Bertelsens læserbrev her:
Vi er vest for Vejle tæt ved Givskud Zoo (tidligere Givskud Løvepark), hvor faderen Henrik Kristensen er dyrepasser i savanneafdelingen.
Mor til 9 i debatindlæg: Mener regeringen, mine børn er mindre værd, siden de ikke skal have børnepenge?
Hvis der kommer et loft over børnepengene, mister vi 73.695 kr. årligt. Regeringens forslag er skævt og urimeligt.
Jeg håber ikke, regeringen lykkes med at skære i børnepengene på den ulige måde, de foreslår.
I udkastet til finansloven vil de kun give de to første børn børnecheck som i dag. Det tredje barn vil få 75 procent af det beløb, de får i dag. Og resten af børnene skal intet have. Men hvorfor skal alle børn ikke have lige muligheder, når det kommer til offentlige midler?
Vi har 9 børn mellem 4 måneder og 13 år. Så vi får 30.072 kr. hvert kvartal eller 120.288 kr. årligt i børnepenge. Hvis der kommer et loft over børnepengene, så man kun får til 2,75 barn, mister vi 73.695 kr. årligt. Et tab på 6.140 kr. pr. måned, hvis vi tager udgangspunkt i, hvad vi får i år – beløbet falder nemlig med børnenes alder.
Det er en nedgang på omkring 60 pct. Jeg kender ikke til andre offentlige tilskud eller understøttelsesordninger, der nogensinde er blevet beskåret så voldsomt.
100.000 russiske soldater træner angreb på nabolande i dag – systemkritiker mener, at Putin har tabt på forhånd.
I dag indledes en omstridt militærøvelse, Sapad 2017, i Hviderusland og Rusland. Oppositionsleder i Minsk vurderer, at det er lykkedes at minimere risikoen for ’negative scenarier’.
Af Thomas Heine.
Med få hundrede deltagere har demonstrationerne i Minsk ikke set ud af så meget. Det gør de sjældent i et Hviderusland, hvor man risikerer sin frihed, sit job og nogle gange sit helbred, hvis man går på gaden i protest mod præsident Aleksandr Lukasjenko.
Ikke desto mindre har manifestationerne minimeret risikoen for, at Rusland efterlader militærstyrker og -udstyr som led i en slags ’blød annektering’ af Hviderusland efter de to landes fælles militærøvelse, Sapad 2017, der begynder i dag og slutter på onsdag. Det hævder hovedkraften bag demonstrationerne, Mikalaj Statkevitj, i et interview med Politiken.
»Risikoen er der, men vi har reduceret den betydeligt, så den nu næppe er større end 5-10 procent. Vi har vundet informationskrigen over Putin«, siger Statkevitj.
Han mener, at den nationale og internationale resonans af to demonstrationer i det centrale Minsk 3. juli og 8. september har bidraget til at lægge pres på både Lukasjenko og Vladimir Putin. Hvilket i kombination med den erklærede bekymring over øvelsen fra frem for alt Hvideruslands vestlige Nato-naboer, Polen og de baltiske lande, har tvunget Lukasjenko til at invitere Nato-observatører såvel som et større medieopbud.
For abonnenter.
World Press Photo 2017.
Kom helt tæt på nogle af verdens bedste fotografier til dette års World Press Photo-udstilling.