Brugernes forhold til sundhedsvæsenet er under forandring. Det forlyder fra flere sider, at de traditionelle patienter, der følger lægens, sundhedsplejerskens og apotekspersonalets anvisninger uden større indvendinger, bliver færre og færre, og at de i stigende grad erstattes af kritiske, utålmodige og til tider "bedrevidende" forbrugere.

Hvis man definerer lægemidler som en del af de ydelser, sundhedssystemet tilbyder dets brugere, gælder den beskrevne tendens sandsynligvis også forbrugere af lægemidler. Meget tyder på det, men få har udforsket problemstillingen set fra brugernes perspektiv. Ved at kende brugernes forhold til lægemidler vil det være nemmere at imødekomme deres ønsker og behov.

For at udforske brugernes forhold til lægemidler blev 12 voksne med atopisk eksem og 12 forældre til børn med atopisk eksem interviewet. Rekrutteringen af disse personer skete i samarbejde med Dermatologisk Ambulatorium ved Roskilde Amts Sygehus, der på det tidspunkt var i gang med at etablere en eksemskole.

De fleste interviews fandt sted i deltagernes eget hjem, og alle interviews blev udført af farmaceut og ph.d.- studerende Mikkel Nørreslet.

Atopisk eksem – et godt udgangspunkt

Der er flere grunde til, at vi tog udgangspunkt i personer, der håndterer behandling af deres egen eller deres barns atopiske eksem. Der er nemlig en række forhold i spil, som vi før undersøgelsen antog, ville fremme "forbrugerhandlinger". De vigtigste forhold er:

• Atopisk eksem er en kronisk, men ikke dødelig sygdom, der dog er yderst generende.
• Atopisk eksem er nem at overvåge selv, fordi sygdommen er en hudlidelse.
• Behandlingen består af en blanding af almindeligt tilgængelige cremer og lægemidler, hvoraf nye lægemidler var kommet på markedet umiddelbart inden undersøgelsens start.

Under interviewene stod det klart, at deltagernes udtalelser i høj grad var bundet til deres egen livssituation – de var med andre ord komplekse. Den efterfølgende tematiske analyse reducerede denne kompleksitet og afslørede grundlæggende mønstre i deltagernes udtalelser. Mønstre, der viste, hvordan brugerne forholder sig til lægemidler.

Risici ved brug af lægemidler

Et centralt og gennemgående træk i deltagernes beskrivelser var bekymring for at anvende lægemidler i længere perioder. Primært når det drejede sig om receptpligtige lægemidler. Det var især bekymringer omkring lægemidlernes bivirkninger, der blev nævnt. Enkelte deltagere frygtede dog også, at lægemidlerne havde en degenererende frem for en regenererende virkning på kroppen. I denne sammenhæng markerede hormonpræparaterne sig stærkt.

Under interviewene kom det også frem, at deltagerne personligt forsøgte at vurdere de risici, der kan være forbundet med anvendelsen af lægemidler. I den forbindelse brugte de mange forskellige informationskilder fx internettet, indlægssedler, familie og venners erfaringer samt samtaler med læger og personale på apotekerne. I forlængelse heraf fremstod den personlige erfaring med et lægemiddel som et yderst centralt aspekt for flere af deltagerne – især for de, der selv havde atopisk eksem. På baggrund af interviewene var det tydeligt, at deltagerne ofte handlede ud fra disse personlige vurderinger, ved f.eks. at undgå bestemte lægemidler, efterspørge specifikke lægemidler eller ved at være forsigtige i deres brug.

Medicin – et nødvendigt onde

De fleste deltagere anerkendte dog også lægemidlernes nytte og relevans. Koblet med deltagernes bekymringer stod det således klart, at lægemidler blev betragtet som et "nødvendigt onde". Et onde, som flere havde forsøgt at frigøre sig fra ved f.eks. at ændre kostvaner, undgå bestemte beklædningsgenstande eller besøge alternative behandlere. Så godt som alle disse forsøg havde dog været utilstrækkelige, og de fleste af deltagerne kunne ikke klare sig uden medicin. Slet ikke i en travl hverdag, hvor familie og arbejde også kræver tid og overskud.

Deltagerne var med andre ord afhængige af lægemidlernes virkning. Den udbredte bekymring blev dog brudt af tre af deltagerne. En mand på 80 år og to kvinder (med sundhedsmæssig uddannelse) gav udtryk for en mere pragmatisk og mindre bekymret holdning til lægemidler/lægemiddelforbrug. Disse tre mente ikke, at der var reelle risici forbundet med deres eget eller deres barns lægemiddelforbrug – et forbrug de selv anså for at være begrænset.

Den usikre lægemiddelforbruger

Hvad peger resultaterne så på? Jo, de peger på, at aspekter vedrørende usikkerhed, bekymring og magtesløshed er med til at karakterisere den såkaldte "lægemiddelforbruger". Samme tendens er tidligere set i internationale undersøgelser, der viser, at disse aspekter er vigtige elementer i brugernes forhold til lægemidler – også i relation til ikke-dermatologiske sygdomme. Det at være selvstændig, kritisk og utålmodig, ja endda "bedrevidende" (hvilket kan diskuteres) indebærer således ikke at være fri for bekymringer. Tværtimod, så tyder meget på, at selvstændighed og bekymringer går hånd i hånd hos lægemiddelforbrugeren. En erkendelse heraf er nødvendig, hvis lægemiddelforbrugerens ønsker og behov skal imødekommes.

Typiske udtalelser omkring lægemidler

"– så snart at man sætter et eller andet på recept, så har vi andre mere respekt for det. Ingen tvivl om det. Der er sådan ligesom et faresignal om, at her skal man passe lidt på." (Mor, 38 år/datter 8 år)

"– jeg har det indtryk, at det [red: risiko forbundet med brug af steroid creme] er retlinet afhængig af den mængde, du smører på huden. Jeg bruger det i det omfang, jeg kan klare det, minimumsforbrug." (Mand, 40 år)

"Da jeg havde brugt det i tre dage, så var det [red: eksemen] væk, og så stoppede jeg igen, for jeg bryder mig ikke rigtig om det der hormoncreme. Det er fordi, der har været nogle ting oppe og vende i medierne om, at de der hormoncremer, man ved ikke rigtig, hvad langtidsvirkningerne egentlig er?" (Mor, 34 år/datter 1 år)

"-min hud i ansigtet kan ikke tåle steroider mere, men på den anden side så kan jeg ikke undvære at behandle det med et eller andet." (Kvinde, 49 år)